|
Beliggenhed
|
|
|
Vendt ud mod den rolige Rio di Santa Fosca i hjertet af Cannaregio kvarteret, har Hotel Ca’ Vendramin di S. Fosca en priviligeret beliggenhed, centralt og på samme tid uden for de mest turistbefærdede steder. Det ligger tredive meter fra Strada Nova, en af de vigtigste hovedfærselsårer for fodgængere i byen, malerisk og livlig, med mange butikker og bacari (de typiske venetianske små drikke- og spisesteder), hvor det farverige lokale marked udfolder sig. Efter et kvarters gang langs Strada Nova kommer man frem til Rialto-broen, med den karakteristiske struktur, som rummer de ældste guldsmedebutikker i Venedig, og efter yderligere 5 minutters gang ad le Mercerie, butiksgaderne med italienske og internationale modedesignere, ankommer man til den pragtfulde Piazza San Marco. Her kan man beundre San Marco basilikaen, med dens karakteristiske orientalske profil, skrin med kunstskatte af umådelig værdi, heriblandt de funklende og smukke byzantinske mosaikker, som udsmykker de 8000 indvendige kvadratmeter; klokken, med Sansovinos loggia fra det sekstende århundrede; Palazzo Ducale, et glimrende eksempel på sengotik (interiøret er fabelagtigt med bredde sale og enorme teleri (store lærredsmalerier) af de mest berømte venetianske malere); Procuratierne, arkadebygninger, som lukker pladsen, hvor Museo Correr, det vigtigste bymuseum i Venedig, er beliggende.
Hotel Ca’ Vendramin di S. Fosca ligger også bekvemt, både hvad angår offentlige transportmidler, stoppestedet Ca’ D”Oro·for kanalbåd (vaporetto) nr. 1, der krydser Canal Grande, den vidunderlige og vigtigste vandvej i byen, er kun 3 minutter væk, og også hvad angår vandtaxaerne, som nemt nå frem til indgangen til hotellet.
Et stenkast fra Ca’ Vendramin di S. Fosca er der også et Venedig, der er mindre kendt og lige så fuld af charme og kunstneriske skatte, som for eksempel en anden Ca’ Vendramin, Vendramin Calergi, der huser Venedigs Spillehus, et pragtfuldt eksempel på renæssancearkitektur, hvor den berømte komponist Richard Wagner har boet, og døde i 1883. De værelser, hvor musikeren boede, er blevet omdannet til et dejligt museum, der er yderst interessant for musikynderne. Eller Ca’ D'Oro, den prægtige adelige bopæl fra 1400-tallet, som nutildags er blevet til Franchetti Galleriet, og som huser en rig malerisamling, heriblandt den berømte "San Sebastiano" af Mantegna, og værker af de vigtigste venetianske og flamske malere fra 1500-tallet. Og Palazzo Labia, et imponerende palads fra det 18. århundrede, hvor det er muligt at beundre en pragtfuld serie af freskoer af Tiepolo.
Der er også virkelig betagende i Venedigs Ghetto, som er den ældste der kendes, ønsket af Republikken Venedig i 1516, og lukket permanent af Napoleon i 1797. Den breder sig i Campo del Ghetto Novo området, hvor man finder det interessante Jødiske Museum og de antikke Schole, de fem synagoger af Ghettoen.
|
|
|
|
SÅDAN FINDER DE OS
Med fly
Fra Venedigs lufthavn, "Marco Polo", er der flere muligheder for at komme frem til Hotel Ca’ Vendramin di S. Fosca, vi foreslår her de nemmeste og hurtigste.
- Vandtaxa fra lufthavnen: Med taxa kommer De bekvemt frem til Rio di Santa Fosca, lige foran hotellet.
- Bus og vandtaxa: Tag shuttlebus “ATVO” eller bus nr. 5 til Venedig – Piazzale Roma. Herfra med en vandtaxa, som fører dig bekvemt frem til hotellet.
- Bus og kanalbåd: Tag shuttlebus “ATVO” eller bus nr. 5 til Venedig – Piazzale Roma. Herfra med kanalbåd nr. 1 til Rialto, og stå af ved stoppestedet Ca’ D’Oro”. Følg Calle del Traghetto, og drej til venstre ad Strada Nova, kryds to broer, og drej til højre ad den næste gade, kryds kirkepladsen og derefter broen. De er ankommet til Hotel Ca’ Vendramin.
- Den offentlige motorbåd "Alilaguna"
Med tog
Tag kanalbåd Actv, nr. 1 til Rialto ude foran Banegården, og st·af ved stoppestedet Ca’ D'Oro. Følg så Calle del Traghetto, og drej til venstre ad Strada Nova, kryds to broer, og drej til højre ad den næste gade, kryds kirkepladsen og derefter broen. De er ankommet til Hotel Ca’ Vendramin.
I bil
Venedigs historiske centrum er ikke tilgængelig for biler. Der er parkeringspladser på Piazzale Roma og på Tronchetto, og i det nærliggende Mestre, banegårdsområdet.
Fortsæt mod Venedig fra A4 og A27 motorvejsbommene (for parkering på Piazzale Roma og på Tronchetto), eller tag Mestre-ringvejen, og følg skiltene mod Centro / Stazione (centrum/banegården) (gælder for dem i nærheden af stationen i Mestre). Når De har parkeret bilen, er ankommet til Piazzale Roma med bussen, eller med toget til Venedigs banegård, tag kanalbåd nr. 1 til Rialto, (hvis De stiller bil med på Tronchetto, så tag kanalbåd nr. 82 til piazzale Roma, hvor De skifter) og stå af ved stoppestedet Ca’ D'Oro. Følg Calle del Traghetto, og drej til venstre ad Strada Nova, kryds to broer, og drej til højre ad den næste gade, kryds kirkepladsen og derefter broen. De er ankommet til Hotel Ca’ Vendramin.
|
|